Få en række tips til, hvordan du ansøger, hvad du kan forvente i evalueringsprocessen, og hvad du skal huske, hvis du bliver indkaldt til en jobsamtale.
Under Ledige stillinger kan du finde jobmuligheder for lærlinge, studerende, kandidater og erfarne fagspecialister. Disse jobs er opstillet efter stillingsbetegnelse samt lokalitet. Du kan finde flere detaljerede oplysninger om, hvem du skal kontakte og specifikke krav i jobbeskrivelserne.
Vi gennemfører jobsamtaler med kandidaterne på en måde, som inviterer til ærlighed og åbenhed. Ud over dine uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer ønsker vi at få et indtryk af dig som person og finde ud af, hvad der motiverer dig.
Vi anbefaler, at du læser op på os inden samtalen, så du er klar over, om og hvordan du og virksomheden vil passe godt sammen. Læs både afsnittet Hvem vi er og Om Hydro og surf omkring på vores websted for at få et indtryk af vores virksomhed.
Den indledende sortering vurderer din ansøgning i forhold til de kvalifikationskriterier, der gælder for den ledige stilling. De kandidater, som udvælges, vil blive inviteret til 1–2 samtaler, enten personligt eller via Skype/telefon. Afhængigt af den stilling du søger, kan du blive bedt om at løse en praktisk opgave og gennemføre en online færdigheds- og personlighedstest. Derudover kan vi gennemføre yderligere sorteringer, alt efter hvad det specifikke job eller land kræver.
Hos Hydro ønsker vi, at nystartede medarbejdere skal føle sig hjerteligt velkomne og få den bedst tænkelige start. Vores forskellige afdelinger har et udvalg af introduktionsaktiviteter spændende fra præsentation for vigtige interesserede parter, jobtræning og en lang række andre kurser.
I de fleste tilfælde er dit CV det allerførste, din fremtidige arbejdsgiver ser om dig. Det skal give et hurtigt overblik over dine hidtidige aktiviteter, som er relevante for denne stilling. For at fange læserens opmærksomhed er du nødt til at gøre en indsats, når det gælder prioritering, retskrivning og tilpasning.
- Prioritering: Du bør fremhæve dine relevante erfaringer ved at skrive mere om disse. Ideen om at ”tage alting med og lade læseren sortere” fungerer ikke altid i virkelighedens verden, når det gælder ansættelsesprocesser.
- Retskrivning: Nogle få minutter brugt på korrekturlæsning kan virkelig forøge dine chancer for succes!
- Tilpasning: Når du udarbejder dit CV, er det vigtigt at præsentere dine erfaringer på en måde, så læseren forstår dit potentiale og de færdigheder, du bringer med dig.
Husk på at det er dig, der bestemmer, hvordan du vil præsentere dig selv, og på verdensplan er der forskellige forventninger og traditioner, når det gælder CV'er.
En vellykket ansøgning
Vi opfordrer dig til at skræddersy jobansøgningen til den stilling, du søger. En velforberedt ansøgning kombinerer nøgleelementer fra stillingsannoncen med dig som kandidat. Præsentér dine kompetencer til denne specifikke stilling, og vær konkret omkring din motivation. Det vil være afgørende for, om du passer godt ind i virksomheden.
Din ansøgning skal være så oprigtig og autentisk som muligt – hvilket sikrer troværdighed. Men hvis du på den anden side kan bevise, at du er analytisk eller har en høj arbejdskapacitet ved at sammenknytte færdigheder med praktisk livserfaring, så kan du virkelig skille dig ud fra mængden!
Opdateret: 15. maj 2024