Skip to content

      Tagrælinger og overflader af høj kvalitet til din bil

      Vi er en totalleverandør af design, udvikling og systemintegration til tagrælinger og andet dekorativt konstruktionstilbehør. Vores globale team samarbejder med bilproducenter overalt i verden.

      Car driving on a sunset road

      Fra udvendigt tilbehør til tagrælingsløsninger

      Vi leverer aluminiumkomponenter, som opfylder de strengeste krav til korrosionsbestandighed og finish. Vores sortiment omfatter specialbelægninger, som vi har udviklet for at løse problemet med skader forårsaget af de aggressive basiske kemikalier, der oftere og oftere anvendes ved højtryksrensning af biler.

      Derfor hjælper anodisering

      Anodisering af dine aluminiumprofiler skaber en smudsafvisende overflade og forbedrer korrosionsbestandigheden. Det giver overfladen en elektrisk isolerende belægning og bevarer metallets glans. Og det skaber en overflade, som er behagelig at røre ved.

      Udvendige kvalitetskomponenter af aluminium

      Tagrælinger af aluminiumprofiler bliver stadig mere populære. De fastgøres oven på bilen og bruges til at transportere ekstra bagage og udstyr. Vi bruger aluminiumprofiler, fordi de giver mulighed for attraktive designs med lav vægt og høj styrke.

      Andre almindelige udvendige tilbehørsdele, som fremstilles af aluminium, omfatter bl.a.:

      • Kølergitre
      • Vinduesrammer
      • Lygteringe
      • Dørhåndtag
      • Logoer
      • Antenner
      • Rammer og komponenter til soltage

      Hydro kan påtage sig hele opgaven, fra udvikling og design til fremstilling, overfladebehandling, samling, pakning og distribution.